væringer

Væringer, i vikingetid og tidlig middelalder lejesoldater hos lokale fyrster i Rusland og Det Byzantinske Rige. De anvendtes af fyrsterne i bl.a. Novgorod og Kyjiv og omtales hyppigt i den russiske Nestorkrønike.

Faktaboks

etymologi:
Ordet væringer kommer af oldnordisk væringar, plur. af væringi, af várar 'troskabsed, løfte', og -gengi 'en, som tilslutter sig noget', afledn. af ganga 'gå'.

De byzantinske kejsere anvendte skandinaviske lejetropper i mange krige, og der dannedes en særlig væringegarde i Konstantinopel, som udgjorde kejserens livvagt. Den mest berømte væringehøvding var den senere norske konge Harald 3. Hårderåde, som tjente den byzantinske kejser 1034-43. Efter 1066 udgjorde englændere i stigende grad væringegarden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig