Værdinihilisme, (af nihilisme), teorien om, at vurderende påstande (fx juridiske, æstetiske og etiske udsagn) må betragtes som ordrer, imperativer eller udbrud, der ikke beskriver ydre forhold, men højst kan have en emotiv mening. Heraf følger, at de hverken er sande eller falske. Teorien har rod i Uppsalafilosofien; se også mening, deskriptionsteori og kognitivisme.

Hvor værdirelativisme anerkender værdiers eksistens, men anser dem for historisk eller politisk betinget, betragter værdinihilisterne snarere værdier som illusioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig