Vælgerforening er en basisforening i politiske partiers landsorganisationer, som kan være organiseret i en opstillingskreds, kommune eller bydel afhængigt af de enkelte partiers vedtægter, de historiske omstændigheder eller antallet af partimedlemmer.

En vælgerforenings væsentligste opgaver er at repræsentere medlemmerne i partiets kompetente organer, medvirke ved udpegning af partiets kandidater til offentlige valg, danne ramme om politiske debatter og holde medlemmerne underrettet om partiets politik. Vælgerforeninger vælger gerne en bestyrelse, der selv varetager eller forbereder varetagelsen af disse opgaver.

Partimedlemmernes kontingent var tidligere en væsentlig kilde til finansiering af partiernes aktiviteter, men denne kilde blev gennem 1990'erne i stigende grad afløst af offentlig partistøtte. Partier og lister får således fra 1998 hvert år efter ansøgning og på betingelse af, at partiet offentliggør sit regnskab, et beløb fra det offentlige, som afhænger af, hvor mange stemmer partiet fik ved det seneste henholdsvis folketingsvalg, kommunalvalg og regionsrådsvalg. Beløbet er et beløb pr. stemme (forskelligt ved de tre slags valg), og beløbet indeksreguleres.

Antallet af vælgerforeninger har i efterkrigstidens Danmark været faldende til knap 2.500 i 2006; det nuværende antal (2022) er ukendt. Vælgerforeningerne udfordres lokalt af græsrodsbevægelser, interessegrupper, brugerbestyrelser mv. og nationalt af radio, tv, internet (sociale medier) mv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig