Vælgeradfærd er betegnelsen for, hvordan vælgerne stemmer til valg.

Vigtige faktorer for vælgeradfærden

Vælgeradfærden i Danmark og andre vesteuropæiske lande udvikler sig løbende. I perioden siden 1960'erne er partivalget således blevet mindre bundet af skellet mellem sociale klasser og af lokalsamfund og familietradition, selvom sådanne forhold stadig har en vis betydning.

Stridsspørgsmål og tilfredshed med den siddende regering

Af betydning for vælgeradfærden er også vælgerens holdning til stridsspørgsmål (issues), hvor partierne indtager forskellige positioner fx på en venstre-højre-skala eller en skala fra stærkt for til stærkt imod (fx medlemskab af EU). Endvidere spiller det en rolle for vælgeradfærd, om regeringen synes at have formået at løse vigtige samfundsproblemer såsom at skabe økonomisk fremgang, bekæmpe arbejdsløsheden eller sikre en god behandling i sundhedssektoren.

Interesser og værdiopfattelser og psykologiske faktorer

Vælgerholdninger kan afspejle egeninteresser eller gruppeinteresser i fx lønstigning eller velfærdsordninger. De kan også være funderet på bredere værdiopfattelser som fx økonomisk lighed, individuel frihed, religiøse og moralske værdier eller andre ikke-materielle værdier (fx om livskvalitet, miljøbeskyttelse eller graden af åbenhed over for indvandring fra andre kulturer), eller de kan være påvirket af psykologiske faktorer såsom fordomme om minoriteter eller følelser (fx af angst eller vrede).

Konsistens i vælgeradfærd

Der eksisterer en relativt høj grad af konsistens mellem på den ene side partivalg og partiskifte og på den anden side vælgernes holdninger og vurderinger på enkeltemner. Dette skyldes for det første, at der er en ret høj grad af enighed blandt vælgerne om partiernes indbyrdes positioner. For det andet stiger sandsynligheden for, at en vælger stemmer på et givet parti, med vælgerens nærhed til partiets position på de stridsspørgsmål, som partiet og vælgeren lægger vægt på.

Partiernes rolle for den politiske dagsorden

Denne konsistens mellem holdninger og partivalg kan opstå både som følge af, at vælgere skifter til det parti, der bedst repræsenterer deres holdninger, og af at vælgerne overtager holdningerne fra det parti, de af andre grunde stemmer på. Partierne spiller således en betydelig rolle gennem at mobilisere og forme vælgernes holdninger formentlig særligt til nye og eller vanskelige politiske spørgsmål. Partierne spiller desuden en rolle ved at påvirke den politiske dagsorden og dermed hvilke emner, vælgerne i særlig grad forholder sig til. Dette ses både mellem valgene og i særdeleshed i valgkampe, hvor partierne kæmper om at få de for dem gunstige emner til at fylde i den offentlige debat.

Forskningen

Før interviewforskningens gennembrud i 1960'erne byggede studiet af vælgeradfærd på den officielle valgstatistik. Eftersom valget var hemmeligt, kunne partivalget ikke henføres til den enkelte vælger, og der opstod derfor en forskning i vælgeradfærdens økologi baseret på sammenligning af valgdistrikter med forskellig befolkningsmæssig sammensætning. Valggeografien kunne herigennem påvise en tendens til stabilitet i regionale forskelle (de forskellige partiers "højborge") og samtidig påpege "kritiske" valg, der brød med denne stabilitet.

Interviewforskningen

Interviewforskningen indledtes med et studie ledet af Paul Lazarsfeld af et amerikansk lokalsamfund ved præsidentvalget i 1940, der påviste betydningen af gruppenormer og personlig kommunikation for vælgernes partivalg. Landsdækkende interviewundersøgelser af valg begyndte i USA omkring 1950, hvor de udgik fra University of Michigan og blev ledet af Angus Campbell (1910-1980). Studierne herfra analyserede vælgeradfærd som resultatet af et samspil mellem vurderinger og holdninger, hvoraf navnlig partiidentifikation var betydningsfuld, idet den på en enkel måde forklarede langtidsstabiliteten i partiernes styrkeforhold.

I de følgende år bredte undersøgelsestypen sig til vesteuropæiske lande: Sverige (1956), England (1963), Norge (1965) og Danmark (1971). Flere lande er siden fulgt efter, og der gennemføres således i en række lande løbende undersøgelser af vælgeradfærden ved nationale parlamentsvalg. Siden århundredeskiftet inddrages også i stigende omfang egentlige randomiserede eksperimenter til afdækningen af drivkræfterne bag vælgeradfærden – det være sig såvel i laboratorier, i felteksperimenter implementeret fx i valgkampe som i eksperimenter med formuleringen af spørgsmål og information indbygget i interviewundersøgelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig