vækstfaktorer

Vækstfaktorer, signalmolekyler, som påvirker hyppigheden af celledelinger i en flercellet organisme med henblik på at regulere placering og mængde af forskellige celletyper. En given celletype er bl.a. kendetegnet ved at besidde en bestemt kombination af modtagemolekyler (receptorer) for forskellige vækstfaktorer og vil stimuleres til at dele sig (eller modsat hæmmes) ved påvirkning af bestemte kombinationer.

Vækstfaktorer spiller en central rolle som induktorer ved styring af vækst og differentiering under fosterudviklingen og tjener i det udvoksede individ til at styre vedligeholdelsen af de forskellige cellepopulationer og deres funktioner samt regulering af regeneration og vævsheling. Forstyrrelser i den normale produktion af vækstfaktorer og vækstfaktorreceptorer spiller en vigtig rolle ved udvikling af kræft; se også epidermal vækstfaktor og nervevækstfaktor.

Langt de fleste vækstfaktorer er peptider (små, proteinlignende molekyler) og optræder som familier af nærtbeslægtede molekyler, fx transforming growth factor-β (TGF-β), der har ca. 30 medlemmer, og fibroblast growth factor (FGF) med ni medlemmer. Den først identificerede vækstfaktor var platelet derived growth factor (PDGF), der udskilles af blodplader, når disse aktiveres, og spiller en vigtig rolle ved sårheling (se også blod (blodplader)).

Vækstfaktorer kan betragtes som en speciel type af hormoner, der funktionelt overlapper med nogle af de klassiske hormoner, bl.a. væksthormon og visse steroider. Nogle cirkulerer i blodet, fx insulin-like growth factor-1 (IGF-1, somatomedin), der produceres i leveren og bl.a. påvirker knoglers vækst, men de fleste virker lokalt i vævene, hvor de som vævshormoner overvejende påvirker nærliggende celler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig