Ushaktæpper, håndknyttede tæpper fra byen Uşak i Tyrkiet ca. 200 km øst for İzmir. Her fremstilledes i 1500-1700-tallet talrige tæpper af høj kvalitet, der blev eksporteret til Europa; de kendteste typer har store stjerneformede figurer, stjerneushak, eller ovale medaljoner.

De såkaldte fugletæpper og lottotæpper stammer muligvis også fra dette område. I slutningen af 1800-tallet indledtes en eksportbaseret storproduktion af middelmådige, løst knyttede tæpper.

Læs mere om tyrkiske tæpper.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig