Ushabti er i oldegyptisk dødetradition gravstatuetter, der som en afdøds stedfortræder skulle udføre de arbejder, som den afdøde uanset rang og køn kunne blive pålagt i det hinsides, fx vanding, gødskning, pløjning etc.

Faktaboks

Etymologi

af egyptisk wšbty 'den, der svarer'

Også kendt som

ushebti

Statuetterne bærer en tekst: "Oh du ushabti... Når denne NN bliver kaldt for at udføre, ... så skal du sige, her er jeg ".

De er mumieformede og har ofte markredskaber i de krydsede hænder. Den håndværksmæssige kvalitet er stærkt svingende, fra grove, massefremstillede til fint udskårne.

Det antal ushabti, som den afdøde fik med i graven, er varierende, fra nogle ganske få til 401, dvs. en for hver dag i året samt en formand for hver tiende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig