Urne, (af lat. urna 'krukke (af brændt ler)', afledn. af roden i urere 'brænde'), krukke- eller vaseformet beholder til en afdøds aske. Brug af urner kendes helt fra forhistorisk tid. I romersk og tidlig kristen tid anbragtes urner gerne i et gravkammer med vægnicher (kolumbarium). Med indførelsen af ligbrænding op mod 1900-t. i den vestlige kristne verden blev askeurnerne opstillet i urnehaller. Urnerne var dekorative beholdere i holdbare materialer som porcelæn, bronze, marmor eller terrakotta. Imidlertid veg brugen af urnehaller snart til fordel for en traditionstro jordfæstelse af urnen. Uanset gravstedsform blev urner i lakeret jernblik fremherskende. De er letforgængelige ligesom de miljøvenlige urner, der siden 1990'erne vinder frem i bark, plantefibre og porøst ler. Se også gravskik og kirkegård. Urne bruges også om beholder til lodder o.l. ved lodtrækning (se også urnemodeller) eller til stemmesedler ved afstemning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.