Urafstemning, afstemning blandt medlemmerne af en faglig organisation, oftest når de skal tage stilling til resultatet af forhandlingerne om fornyelse af de kollektive overenskomster.

Der er ikke krav i lovgivningen eller i Hovedaftalen om urafstemning, men det er langt den hyppigst anvendte metode. Organisationerne fastlægger selv, hvordan afstemningen gennemføres, hvem der kan stemme, hvordan der kan stemmes osv. Det er derfor ikke i alle organisationer at der er urafstemning, men i stedet er det en kompetent forsamling som tager stilling til om der skal stemmes ja eller nej. Hvis forligsmanden har været inddraget i tilblivelsen af det samlede mæglingsforslag, kan han eller hun ifølge Forligsmandsloven beslutte, om afstemningsresultaterne skal sammenkædes, dvs. betragtes som én samlet pulje, hvilket er det mest almindelige, eller om der skal tages stilling til mæglingsforslagene område for område. Sammenkædning sker typisk alene hvis hovedorganisationerne har accepteret dette. Forkastelse af et mæglingsforslag sker ved almindeligt stemmeflertal; hvis afstemningsdeltagelsen er under 40%, kræver forkastelse dog, at mindst 25% af de stemmeberettigede skal have stemt nej.

Internationalt set er urafstemningstraditionen ikke udbredt, i stedet tager organisationernes valgte repræsentanter stilling på medlemmernes vegne. I Danmark er traditionen dog værdsat, fordi medlemmernes direkte indflydelse i betydelig grad øger overenskomsternes legitimitet.

Ved urafstemningen i 2020 var stemmeprocenten 57.6 % og 79.8 % stemte ja.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig