uorganisk kemi

Uorganisk kemi, den del af kemien, der beskæftiger sig med alle grundstoffernes kemi bortset fra carbonforbindelsernes kemi, som kaldes organisk kemi. Dog regnes de simplere carbonforbindelser som carbondioxid, CO₂, salte af carbonationen, CO₃^2-, og andre af dens forbindelser til den uorganiske kemi. Der er imidlertid ingen skarpe grænser mellem de forskellige kemiske discipliner, og der findes fx et stort område, der kaldes metalorganisk kemi. Fagområder som metallurgi, mineralogi, geokemi og faststoffysik har også væsentlige berøringsflader med uorganisk kemi.

Man antog tidligere, at en ikke nærmere defineret "livskraft" var nødvendig til opbygning af "organiske" stoffer, dvs. sådanne, som kunne udvindes af levende organismer. Den uorganiske kemi var således den del af kemien, der var uafhængig af en sådan livskraft. Da F. Wöhler i 1828 viste, at det "uorganiske" ammoniumcyanat, NH₄CNO, kunne omdannes til det "organiske" urinstof, H₂NCONH₂, måtte man opgive denne distinktion. Se også kemi.