Et universale er i typologisk sprogvidenskab et fællestræk ved alle sprog, som kan udtrykkes ved universelt gyldige principper.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra latin universalis 'som angår det hele', afledt af universus 'altomfattende', af unus 'en'
Begrebet spiller en stor rolle, både i typologisk lingvistik, i nyere udformninger af den generative grammatik og i fonologien, ikke mindst pga. Roman Jakobsons forskning. Mange lingvister ser sproglige ligheder af denne art som et udtryk for generelle træk i menneskelig kognition, mens andre søger at forklare dem ved at antage en fælles oprindelse for alle sprog.
Universalier er oftest udformet som implikationer: 'hvis A, så B' eller 'B forudsætter A'. Et eksempel på et sådant princip er den nominale kategori numerus, hvor fx intet kendt sprog har en dualis som modsætning til en singularis uden også at have en pluralis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.