Ungdomsnævn, tidligere lokale udvalg med det formål at skabe gode vilkår for ungdommen. Et ungdomsnævn bestod typisk af fem personer, der var udpeget af kommunalbestyrelsen eller sognerådet, og anviste bl.a. offentlige lokaler i skoler mv. til ungdomsformål og frivilligt foreningsarbejde. Ungdomsnævnene blev med vedtagelsen af Fritidsloven i 1968 erstattet af fritidsnævn, som ved Folkeoplysningslovens vedtagelse i 1990 afløstes af folkeoplysningsudvalg.