Undvigelseshastigheden er den hastighed, som en satellit i kredsløb om et massivt legeme skal accelereres til for at kunne undslippe legemets tyngdefelt. Legemet kan være en planet, en måne eller en stjerne.
Undvigelseshastigheden varierer med kvadratroden af to gange gravitationskonstanten gange massen af legemet divideret med afstanden til legemets centrum. I lav højde over Jorden er undvigelseshastigheden 11,2 km/s, når man ser bort fra luftmodstanden.
Ved opsendelse af satellitmissioner, der skal nå undvigelseshastighed og dermed forlade Jorden, har opsendelsen typisk to dele. I første del opnås kredsløbshastighed, den hastighed hvor en satellit forbliver i kredsløb om Jorden. Kredsløbshastigheden er lavere end undvigelseshastigheden, ca. 7 km/s.
Mens satellitten således er "parkeret" i kredsløb om Jorden foretages en række manøvre. Satellitten kan folde solpaneler ud, gennemgå rudimentære check og den endelige baneretning kan justeres ind mod missionsmålet.
I anden del af opsendelsen accellereres satellitten op til undvigelseshastighed. Når undvigelseshastigheden er nået kan raketmotorerne slukkes og satellitten følger herefter en bane bestemt af de tyngdefelter satellitten befinder sig i.
Kommentarer (2)
skrev Thorkil Poulsen
Undvigelseshastighed.
Formlen kan jeg ikke få til at passe med gængse enheder :
Har prøvet at indsætte jordens masse i kg, (5,972 E24), G som 9,81 og d som jordens radius i meter, (6.366.000).
Det giver 4,29 10^9.
Såå hvordan hænger det sammen ?
svarede René Fléron
Hej Thorkil,
"Sproget er fattigt på symboler" citat næsten enhver naturvidenskabelig underviser.
Du har brugt "g", men der står "G" - den ene er tyngdeaccelerationen (g), den anden er gravitationskonstanten (G): https://denstoredanske.lex.dk/gravitation
mvh,
René
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.