Undersøgelsesprincippet er i dansk forvaltningsret det grundlæggende princip, at en forvaltningsmyndighed på eget initiativ skal fremskaffe de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige, inden den afgør en sag mellem fx en myndighed og en borger.

Faktaboks

Også kendt som

officialprincippet

Oplysningerne tilvejebringes af myndigheden selv, evt. i samarbejde med andre myndigheder, eller ved at myndigheden foranlediger, at private, navnlig sagens parter, medvirker til sagens oplysning. Undersøgelsesprincippet indebærer, at myndighederne skal undersøge en sag netop så grundigt, som det er nødvendigt for at kunne træffe en forsvarlig, lovlig og materielt rigtig afgørelse i det enkelte tilfælde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig