undersøgelseskommission

I nedenstående oversigt er de undersøgelseskommissioner, der siden 1999 er blevet igangsat, anført i kronologisk rækkefølge efter tidspunktet for undersøgelsesorganets nedsættelse.

PET-kommissionen blev i 1999 nedsat efter en særlig lov.

Kommissionen i Minksagen er nedsat i henhold til de nye regler fra 2021 om granskningskommissioner – se herom sidst i artiklen.

1. Farumsagen (2003)
2. Dan Lynge-sagen (2003)
3. Skattefradragssagen (2004)
4. Blekingegade-sagen (2010)
5. Statsløsesagen (om indfødsret til statsløse) (2011)
6. Skattesagen (om Helle Thorning-Schmidts skattesag) (2012)
7. Iraksagen (2012, kommissionen nedlagt i 2015)
8. Tibetsagen (2015, gennedsat 2018)
9. Kommissionen om SKAT (2017)
10. Instrukssagen (2019)
11. Kommissionen om Forsvarets Efterretningstjeneste (2020)
12. Minksagen (2021)

Ikke alle de dommerledede undersøgelser har vedrørt sager, hvor spørgsmålet om pligter og ansvar for ministre og embedsmænd har været centralt, men nogle har. Det gælder navnlig Dan Lynge-sagen, Skattefradragssagen, Statsløsesagen, Skattesagen om Helle Thorning-Schmidts skattesag og Instrukssagen. Sidstnævnte undersøgelse førte til en rigsretssag mod fhv. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Efter at undersøgelseskommissionen i Tibetsagen havde afgivet beretning i december 2017, blev den i 2018 gennedsat og afgav derefter på ny beretning i 2022. Undersøgelseskommissionen om SKAT forventes at afgive beretning i 2024.

Undersøgelseskommissionernes opgave har været at klarlægge det faktiske begivenhedsforløb i den pågældende sag. Hertil har som oftest knyttet sig den yderligere opgave at vurdere, om nogen af de involverede havde begået fejl og forsømmelser, som kunne give anledning til, at et retligt ansvar blev søgt gennemført. Siden indførelsen af undersøgelseskommissionerne med loven i 1999 har denne opgave, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, været formuleret som den at ”foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.”

For så vidt angår embedsmændene har undersøgelsesorganerne vurderet, om et retligt ansvar kunne komme på tale, men ikke om et retligt ansvar burde søges gennemført eller hvilke sanktioner, der i givet fald skulle være tale om. For så vidt angår ministrene har undersøgelsesorganerne oftest tilkendegivet, at man i det væsentlige måtte indskrænke sig til en faktuel beskrivelse af det passerede, idet det måtte tilkomme Folketinget at vurdere, om der kunne være grundlag for et retligt ansvar ved Rigsretten. Denne særlige indskrænkning af vurderingen af ministrene har gammel rod, og har i undersøgelseskommissionsloven fundet udtryk i bemærkningerne til § 4, stk. 4, hvoraf det fremgår, at undersøgelseskommissioner ikke kan få til opgave at foretage retlige vurderinger af ministres forhold, herunder vurdere om ministeransvarlighedsloven eller andre relevante ansvarsregler må antages at være overtrådt.

I realiteten kan en undersøgelseskommission imidlertid komme ganske tæt på en retlig vurdering af ministeren, idet en undersøgelseskommission kan udtale sig om, hvorvidt der er foregået et objektivt retsbrud og om det rent faktuelle, herunder om ministerens faktiske involvering i et handlingsforløb og en beslutning. I den forbindelse kan en undersøgelseskommission også vurdere, hvilken viden ministeren må antages at have haft eller ikke haft om det passerede, herunder om indholdet af de retlige regler. Instrukskommissionens beretning er et eksempel på en sådan i praksis ganske vidtgående vurdering af ministerens ansvar. Hertil kommer, at en undersøgelseskommission – på grund af det ofte nære samspil mellem minister og embedsmænd – ved sin vurdering af de involverede embedsmænds retlige ansvar, i praksis jævnligt ikke vil kunne undgå at komme ganske tæt på også reelt at foretage en vurdering af ministerens ansvar.

Undersøgelsesorganernes vurderinger har ikke samme retskildeværdi som domme. For så vidt angår de involverede ministre er vurderingerne imidlertid blevet tillagt afgørende vægt af Folketinget, der ved den efterfølgende politiske opfølgning af undersøgelserne undtagelsesfrit har henholdt sig til undersøgelsesorganernes vurdering og på grundlag heraf har udtalt sin eventuelle kritik af ministrene, ligesom man i to tilfælde, Tamilsagen og Instrukssagen, har rejst rigsretstiltale på grundlag heraf. I begge sager var de dommerledede undersøgelsers beretninger, med deres ganske indgående vurdering af henholdsvis justitsminister Erik Ninn-Hansens og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs embedsførelse, utvivlsomt af meget væsentlig betydning for Folketingets beslutning om at rejse rigsretstiltale mod de to ministre.

For så vidt angår de involverede embedsmænd har undersøgelsesorganernes vurdering i praksis været afgørende for, om der efterfølgende er blevet rejst tjenestemandsag eller gjort andet ansættelsesretligt ansvar gældende mod de pågældende.

Folketinget vedtog enstemmigt den 13. april 2021 at føje en ”tilbygning” på loven om undersøgelseskommissioner, således at der med et nyt kapitel 1 a skabes hjemmel til, at Folketinget kan nedsætte såkaldte granskningskommissioner. Lovforslaget indebar derfor, at at ”Lov om undersøgelseskommissioner” skiftede navn til ”Lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.” En granskningskommission skal imidlertid arbejde efter de samme regler som de hidtidige undersøgelseskommissioner og også have samme sammensætning – typisk med en landsdommer som formand og to andre medlemmer. Kommissionen i Minksagen er nedsat efter de nye regler om granskningskommissioner.

• granskningskommission
• minister og ministeransvarlighed

• Betænkning om undersøgelseskommissioner og parlamentariske undersøgelsesformer (2018)
• Statsløsekommissionen (fra 2011)
• Skattesagskommissionen (fra 2012 om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag)
• Skattekommissionen (fra 2017 – om problemer i skatteinddrivelsen)
• Tibetkommissionen (fra 2015 og 2018)
• Instrukskommissionen (fra 2020 om Inger Støjbergs instruks)
• FE-kommissionen (fra 2020)
• Minkkommissionen (fra 2021)