underholdspligt

Underholdspligt, pligt til at forsørge ægtefælle og børn. Underholdspligten over for ægtefællen varer fra ægteskabets indgåelse indtil separation eller skilsmisse. Den gælder både ved fælleseje og særeje. Underholdspligten over for børn varer, indtil de er 18 år, men uddannelsesbidrag kan pålægges, indtil barnet er 24 år. Underholdspligten omfatter adoptivbørn, men ikke stedbørn og plejebørn.

Den privatretlige underholdspligt forpligter en ægtefælle over for den anden ægtefælle eller en forælder over for sit barn. Den offentlige underholdspligt forpligter ægtefæller og forældre over for det offentlige til at forsørge deres ægtefælle og børn. Ægtefællers underholdspligt er gensidig og kan opfyldes enten ved pengebidrag eller ved arbejde i hjemmet, pasning af børn osv. Pligten gælder efter evne og omfatter det, der efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Til underholdet regnes, hvad der kræves til husholdningen, børnenes opdragelse og fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov. Underholdspligten over for børn opfyldes normalt ved, at barnet forsørges i det fælles hjem. Opfylder en af forældrene ikke underholdspligten, kan det pålægges denne at udrede bidrag til barnets underhold. Tilsvarende kan en ægtefælle, der ikke opfylder sin underholdspligt over for den anden ægtefælle, pålægges at betale underholdsbidrag. Se også børnebidrag.