underbeskæftigelse

Tanken stod centralt i 1950'ernes forståelse af ulandenes økonomier, hvor befolkningspresset i landbruget var så stort, at produktionen ikke voksede ved øget arbejdsstyrke, men blot blev omfordelt inden for familien. Derfor mente man, at det uden fald i landbrugsproduktionen var muligt at overflytte arbejdskraft til fx industrien og offentlige anlægsarbejder. Det blev senere erkendt, at denne omfordeling kunne medføre et (begrænset) fald i landbrugsproduktionen, og at underbeskæftigelse i landbruget kunne være kombineret med mangel på arbejdskraft i visse sæsoner. Samtidig blev det konstateret, at andre sektorer kunne være præget af underbeskæftigelse, bl.a. den såkaldte uformelle sektor med småproduktion, småhandel og personlige tjenesteydelser.

I dag er underbeskæftigelse koblet til forståelsen af personer, som har færre timer end de gerne vil arbejde. Det kan være personer ufrivilligt på deltid og personer, som har arbejde via platforme, men i mindre omfang end de gerne ville. Man kan heraf ikke slutte, at alle der arbejder på eksempelvis deltid er underbeskæftigede, da det for nogle kan være et frivilligt valg, som hænger sammen med eksempelvis ønsket om en balance mellem arbejds- og familieliv.