Umiddelbarhedsprincip, bevisumiddelbarhed, er i retsplejen udtryk for, at beviser som hovedregel skal føres for den dømmende ret under hovedforhandlingen, således at retten får mulighed for at danne sig et indtryk af de parter, vidner og syns- og skønsmænd, hvis forklaringer indgår som bevis i sagen. Bevisførelse forud for hovedforhandlingen tillades undtagelsesvis, således at parter eller vidner afgiver forklaring ved deres hjemting. Dette kan fx komme på tale i tilfælde af alvorlig sygdom, eller hvis udgifterne og ulejligheden ved at indkalde vidnerne til den dømmende ret ikke står i et rimeligt forhold til forklaringernes betydning for sagen.