Umbrisk er et af oldtidens italiske sprog og dermed nært beslægtet med latin. Umbrisk kendes fra indskrifter fra 200-70 f.v.t., fundet i Umbrien i det østlige Italien. De fleste indskrifter er som de iguvinske tavler fundet omkring byerne Gubbio, oldtidens Iguvium, og Assisi. Sprogets præcise geografiske udbredelse i oldtiden er imidlertid ikke kendt.
Inden for de italiske sprog tilhører umbrisk den sabelliske sproggruppe og er dermed endnu tættere beslægtet med bl.a. oskisk end med latin. Ligesom på oskisk svarer p til latin qu, fx umbrisk neip over for latin neque 'ikke', og -f- i midten af ord til latin -b-, fx umbrisk tefe over for latin tibi 'til dig'.
Inden for morfologien ses bl.a., at flertal af substantivernes 3. bøjning dannes ved -f svarende til det latinske -s, fx umbrisk avef over for latin aves 'fugle'.
På umbrisk kan der iagttages en række lydændringer i forhold til det mere konservative oskisk, fx i den oskiske endelse i genitiv pluralis af a-stammer -azum over for -arum på både umbrisk og latin. En del af disse lydændringer forekommer også i latinsk talesprog og fortsætter i de moderne romanske sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.