umayyader

Umayyader, (efter stammen Banū Umayya 'Umayya-sønnerne' inden for qurayshitternes sammenslutning), dynasti, der 661-749/50 ledede kalifatet med centrum i Damaskus. Umayyaderne kom til magten i 661, da Muawiya ibn Abi Sufyan blev hyldet som kalif. Han blev i 680 efterfulgt af sønnen Yazid 1., men efter indre uoverensstemmelser overgik kalifværdigheden i 684 til Marwan 1., der repræsenterede en anden del af slægten. De væsentligste senere umayyadekaliffer var Abd al-Malik og Hisham, der herskede hhv. 685-705 og 724-43. Umayyaderne opbyggede hurtigt en kalifal flåde, der fik betydning i den fortsatte kamp mod Det Byzantinske Rige. De opførte mange nye byer og moskéer, og store landbrugskomplekser blev anlagt i det syriske område. Desuden blev arabisk kalifatets administrative sprog.

Shiamuslimske grupperinger udfordrede til stadighed umayyadernes legitimitet. Det samme gjorde abbasiderne, idet de anklagede umayyaderne for ikke at efterleve islams regler; de indledte et oprør i 747, og i 750 dræbte de i Egypten den sidste umayyadekalif, Marwan 2. Et medlem af slægten, Abd al-Rahman 1., undslap til Spanien, hvor han i 756 grundlagde et nyt umayyadisk dynasti i Córdoba, se det spanske kalifat.

Kunst.

Normgivende for moskébyggeriet blev søjlehallen, således som den er bevaret i moskéen i Medina og al-Aqsa-moskéen på Tempelpladsen i Jerusalem (fra 715). På pladsen opførtes også den såkaldte Klippemoské (690-692), hvis pragtfulde indre mosaikdekoration muligvis er udført af byzantinske håndværkere, men hvis indhold formidler et islamisk budskab. Det samme gælder mosaikdekorationen på det til moské ombyggede romerske tempel i Damaskus (709-715). Fra en række paladser som Kusayr Amra (712-715), Khirbat al-Mafjar (724-743) og Mshatta (743-744) i den jordanske ørken er bevaret såvel mosaikker som vægmaleri og skulpturel udsmykning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig