ultra-

Artikelstart

Ultra-, ( lat. præp. 'ud over, hinsides'), latinsk og internationalt forled, der ved substantiver og adjektiver angiver en yderligtgående placering eller noget, der rækker ud over en umiddelbar erkendelse, fx ultrakonservativ 'yderligtgående konservativ', ultraviolet om lys med højere frekvens end det synlige violette lys og ultralyd om lyd med frekvenser over det hørbare frekvensområde.

Det latinske adjektiv ultimus 'alleryderst' er superlativ til ultra; heraf fx ultimatum og ultimativ om den sidste, endelige betingelse for noget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig