Ukulele, (af hawaiiansk uku 'loppe' og lele 'spring'), lille, guitarlignende instrument af portugisisk oprindelse med fire strenge, oprindelig af tarm, nu nylon eller metal. Den indførtes i slutningen af 1800-t. på Hawaii af portugisiske emigranter fra Madeira. I 1920'erne og 1930'erne introduceredes den i amerikansk dansemusik under navnet hawaiiguitar. I nyere tid benyttes den ofte som akkompagnementsinstrument.