udvikling

Heller ikke inden for udviklingsforskning, der beskæftiger sig med forholdene i ulandene, er udviklingsbegrebet et entydigt begreb. Det er derimod en samlebetegnelse for mange, ofte indbyrdes modstridende opfattelser af, hvad udvikling er eller bør være.

I årtierne efter 2. Verdenskrig kom debatten om udviklingsbegrebet især til at handle om lande og befolkningsgrupper i Latinamerika, Asien og Afrika. Både forskere og beslutningstagere i de rige ilande og store internationale organisationer som Verdensbanken betragtede landene i Syd som tilbagestående og ikke-udviklede. Den fremherskende opfattelse var, at ulandene burde "udvikles" hen imod større og større lighed med ilandene. To udviklingsopfattelser kom til at stå særlig centralt. Den ene fokuserede på økonomisk vækst, den anden på modernisering.

Økonomisk vækst som udviklingsmål bygger på stigende produktion og forbrug. Efterhånden er målet blevet udvidet og præciseret til en forøgelse af realindkomsten pr. indbygger over en længere periode; samtidig skal det tilstræbes, at fattigdommen reduceres, og uligheden i samfundet mindskes. Dette mål for udvikling står fortsat centralt i meget af den økonomiske udviklingsteori samt i det internationale bistandssamarbejde. En del forskere og FN's udviklingsprogram (UNDP) har imidlertid ønsket at gå et skridt videre til en definition af udvikling som en proces, hvor menneskelig velfærd og frihed til at vælge forøges. Højere indkomst pr. indbygger bliver her ikke et mål i sig selv, men et middel til forøgelse af velfærden, der bl.a. måles på den gennemsnitlige levealder og adgangen til uddannelse, se Human Development Index.

bygger på en forestilling om udvikling som en grundlæggende strukturforandring mod større lighed med de rige ilande. Ulandene og de tidligere kommunistisk styrede lande bør ifølge denne opfattelse efterligne både de økonomiske og de politiske systemer i USA og Vesteuropa. I sin rendyrkede form er det ikke længere en udbredt opfattelse. I stedet lægges der vægt på, at moderniseringer sker med en forankring i samfundets egne traditioner og vilkår.

En særlig variant af udviklingsbegrebet betoner, at det afgørende er at styrke landenes egen kapacitet til at træffe og iværksætte beslutninger, uanset om de indebærer en efterligning af ilandene. En styrkelse af kapaciteten kan gælde staten, men den kan tillige gælde borgerne og deres organisationer. Den sidstnævnte type udviklingsbegreber tager udgangspunkt i folkelig deltagelse som et mål i sig selv og ser dette som et middel til at sikre en demokratisk og national eller lokal fastsættelse af udviklingsmålene.

Siden 1980'erne er der sat mere fokus på miljøproblemer. Det har ført til udformning af udviklingsbegrebet med vægt på bæredygtighed forstået som en opfyldelse af de nuværende menneskelige behov, uden at det bringer fremtidige generationers muligheder for behovsopfyldelse i fare. Andre har i lyset af de mange krige og naturkatastrofer lagt mere vægt på udvikling som en proces, der både øger velfærden og skaber større sikkerhed for såvel nationer som befolkningsgrupper.