Udveksling, i forbindelse med videnskabeligt arbejde international og gensidig udbredelse af resultater og publikationer, som for bøgers og tidsskrifters vedkommende bl.a. omfatter officielle publikationer og skrifter fra akademier og universiteter, fx disputatser. De udkommer ofte uden for den almindelige kommercielle bogdistribution og sikres udbredelse gennem international udveksling, i Danmark formidlet af I.D.É. Elektronisk publicering og tilgængeliggørelse via internet ventes i betydeligt omfang at overflødiggøre den hidtidige form for udveksling.