udvaskning

Udvaskning, proces i en jordbund, hvorved nedsivende vand medtager opløste salte. Jorden kan dog fastholde (adsorbere) visse anioner specifikt, fx fosfat. Kationer adsorberes elektrostatisk på ler- og humuspartikler i mængder, der afhænger af jordens CEC-værdi og surhedsgrad. Kationerne fastholdes med forskellig styrke afhængigt af valens og ionradius og frigøres ved ionbytning. Efterhånden som hydrogenioner, H+, fra biologiske processer i jorden fortrænger adsorberede metalioner, bliver jorden forsuret og må tilføres kalk. Se også jordbund.

Miljø

Udvaskning af stoffer fra jordbunden til vandløb og grundvand er især et problem, hvad angår nitrationen, NO3-, da den negativt ladede ion frastødes af de negative ladninger på jordkolloiderne og opløses i jordvandet, se kvælstofkredsløb. Udvaskningen af nitrat kan føre til algeopblomstring og iltsvind. Dette er et særlig stort problem i milde, våde vintre, hvor der ofte kan konstateres omfattende iltsvind i den følgende sensommer.

Udvaskning kan fx måles som koncentrationen af nitratkvælstof i vandløb, der ved dyrkede arealer indeholder ca. 6 mg kvælstof pr. l i forhold til ca. 1 mg pr. l i naturområder. Både surhedsgrad og redoxforhold er med til at styre udvaskningen af forskellige stoffer. Forsuring kan fremskynde udvaskning af metalioner, fx aluminium, som kan forgifte vandet. Når der kommer ilt ned til hidtil iltfrie jordlag, fx når der drænes eller pumpes meget grundvand op, kan der udvaskes stoffer, der ellers var bundet til jordpartiklerne. Der kan på den måde fx komme nikkel i drikkevandet. Se også landbrug (forurening) og okker (okkerforurening).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig