Udtalevanskeligheder er et paraplybegreb der dækker over vanskeligheder med perception af sproglyde, motorisk frembringelse af sproglyde og/eller de fonologiske repræsentationer af sproglyde og segmenter (herunder de fonotaktiske regler) der påvirker taleforståeligheden.
udtalevanskeligheder
Klassifikation af udtalevanskeligheder
Udtalevanskeligheder kan klassificeres i fem undergrupper: artikulationsvanskeligheder, forsinket fonologisk udvikling, konsistente fonologiske vanskeligheder, inkonsistente fonologiske vanskeligheder og verbal dyspraksi.
Artikulationsvanskeligheder
Artikulationsvanskeligheder er bl.a. kendetegnet ved interdentalt læsp og lateralt læsp på sibilanterne.
Forsinket fonologisk udvikling
Forsinket fonologisk udvikling er kendetegnet ved at udtalemønstre der forekommer i børns typiske fonologiske udvikling (fx fronting af /k g/, reduktion af konsonantklynger), er vedvarende.
Konsistente fonologiske vanskeligheder
Konsistente fonologiske vanskeligheder er kendetegnet ved hyppige idiosynkratiske udtalemønstre, dvs. udtalemønstre der ikke forekommer i børns typiske fonologiske udvikling (fx backing af /t d n/, sletning af finale konsonanter).
Inkonsistente fonologiske vanskeligheder
Inkonsistente fonologiske vanskeligheder er kendetegnet ved at et relativt stort antal foner udtales på mange forskellige og uforudsigelige måder, og den inkonsistente udtale kan ikke forklares ud fra de udtalemønstre der forekommer i børns typiske fonologiske udvikling. Børn med inkonsistente fonologiske vanskeligheder er ofte svære at forstå, selv for deres forældre.
Årsagen til inkonsistente fonologiske vanskeligheder skal formentlig findes i en svaghed i evnen til at lave fonologiske skabeloner. Denne svaghed kan bl.a. være forårsaget af prænatale eller perinatale komplikationer.
Verbal dyspraksi
Verbal dyspraksi er kendetegnet ved generelle mundmotoriske vanskeligheder, inkonsistent udtale, langsom talehastighed, dårlig sekventering af sproglyde samt forlængelser og gentagelser af sproglyde. Småbørn med verbal dyspraksi pludrer mindre og med mindre fonetisk variation end andre børn.
Verbal dyspraksi er en sjælden udtalevanskelighed der skyldes vanskeligheder med planlægning og programmering af talebevægelser.
Udredning
Ved mistanke om at et barn har udtalevanskeligheder henvises barnet til udredning hos en logopæd. Logopæden tester barnet med standardiserede test for at vurdere om barnet har en typisk, forsinket eller afvigende fonologisk udvikling sammenlignet andre børn på samme alder. Logopæden vil samtidig indsamle relevante informationer (anamnese) om barnet med henblik på at finde årsagen til udtalevanskelighederne.
Intervention
I de fleste tilfælde kan udtalevanskeligheder afhjælpes helt eller delvist ved målrettet logopædisk undervisning.
Risiko for følgevanskeligheder
Udtalevanskeligheder kan påvirke børns lyst til at tale og lege med andre børn og voksne, og i nogle tilfælde kan det føre til angst og depression. Børn med udtalevanskeligheder der ikke får den rette hjælp og støtte, risikerer at udvikle andre sprogvanskeligheder samt læse- og skrivevanskeligheder.
Litteratur
- Clausen, Marit C. (2016). Phonological Development and Differential Diagnosis of Speech Sound Disorders in Danish-speaking Children. Ph.d.-afhandling. Odense: Syddansk Universitet.
- Dodd, Barbara (2014). Differential diagnosis of pediatric speech sound disorder. Current Developmental Disorders Report 1, 189-196.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.