Udsigelse, (fr. énonciation), sprogvidenskabelig betegnelse for selve den handling at realisere en ytring eller et udsagn. Det er i forhold til udsigelsen, at værdien af de deiktiske kategorier person, rum og tid fastlægges, idet fortolkningen af udtryk som jeg, derhenne og i går afhænger af, hvem der siger dem hvor og hvornår. Se også deiksis og pragmatik.