Udsagn, påstand, dom eller hævdelse, der kan tilskrives en sandhedsværdi, dvs. som enten kan være sand eller falsk. Et sandt udsagn kaldes assertorisk, og det kan være enten apodiktisk, dvs. nødvendigvis sandt, eller kontingent, dvs. tilfældigvis sandt.

I sprogvidenskab bruges udsagn også om en dom eller hævdelse, men i videre forstand også om enhver realiseret sætning, dvs. nærmest synonymt med ytring, jf. fr. énoncé.

Et udsagn kan således forstås som den grammatiske struktur en sætning med illokutionær værdi, se talehandling. Fx er ytringen Himlen er blå et udsagn både i logik og i sprogvidenskab, idet det er en sætning, som er en hævdelse, mens Er himlen blå? alene er et udsagn i sprogvidenskabelig forstand, idet der er tale om realiseringen af en sætning med den illokutionære værdi 'spørgende'.

Den første betydning af udsagn som en såkaldt assertiv talehandling er nok den almindeligste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig