Udlyd, final position, sprogvidenskabelig betegnelse for en lyds stilling sidst i ord eller stavelser. Man skelner mellem udlyd og absolut udlyd. I fx helhest står [-l] således i stavelsesudlyd, [-sd] i ordudlyd og [-d] i absolut udlyd. Visse lydforandringer sker oftest i udlyd, fx overgang fra stemt til ustemt lukke- eller hæmmelyd i russisk.