uddannelse

.

Uddannelse var i 1900-t. i store dele af verden, også i Danmark, præget af stærk ekspansion; således steg andelen af unge med mere end grundskoleundervisning i denne periode fra 10% til 94%. Væksten er især sket siden 1960'erne, jf. bl.a. gymnasiefrekvensen, som i første halvdel af 1900-t. steg fra 1% til 5% og i anden halvdel fra 5% til 53%. Samme mønster udviser de videregående uddannelser. Inden for de tekniske og erhvervsfaglige uddannelser har væksten i slutningen af 1900-t. dog været mere begrænset.

.

Uddannelse, I uddannelse kombineres aspekter af undervisning, dannelse og opdragelse.

Uddannelse afgrænses i forhold til undervisning ved især at beskæftige sig med det formelle uddannelsessystem, i forhold til dannelse ved især at omfatte den kompetencegivende vidensformidling og i forhold til opdragelse ved især at belyse samfundsbestemte forventninger til den enkeltes adfærd og holdninger.

I moderne betydning er der tale om uddannelse, når aktiviteten er

1) organiseret, dvs. henlagt til bestemte uddannelsesinstitutioner og indholdsmæssigt beskrevet i lovtekster og læse-, studie- eller kursusplaner;

2) systematisk, dvs. varetaget af særligt uddannede lærere;

3) kompetencegivende, dvs. at den med sin afsluttende eksamen giver adgang til bestemte erhverv eller videreuddannelser.

Uddannelser kan endvidere opdeles i primære, fx folkeskolen, sekundære, fx ungdomsuddannelser, og tertiære, dvs. videregående uddannelser, ligesom der skelnes mellem almene uddannelser og erhvervsuddannelser.

Undervisning, der ikke opfylder ovennævnte tre kriterier, betegnes ofte som non-formel undervisning, der bl.a. kan omfatte kurser udbudt af folkehøjskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund mv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig