Udødelighed, i græsk-romersk forestillingsverden en egenskab ved guderne (græsk: a-thanatos, latin: im-mortalis 'uden død') i modsætning til alt levende på Jorden.

I de græske myter opnår enkelte dødelige (fx Ganymedes, Herakles, Kastor) dog at blive optaget på Olympen og dér nyde ambrosia og nektar. I flere religiøse forestillinger indgår udødelighedstanken i form af et løfte om frelse og et liv efter døden for de indviede (se Eleusis, orficisme, mysteriereligioner).

I den pythagoræiske filosofi finder man første gang forestillingen om, at mennesket består af en dødelig krop og en udødelig sjæl, som efter adskillelsen fra kroppen kan tage bolig i en ny krop. Teorien udvikles i flere filosofiske retninger, bl.a. hos Platon, for hvem skellet mellem foranderlighed/uforanderlighed, stoflighed/ikke-stoflighed, er den metafysiske forudsætning for al menneskelig erkendelse. Se også Eros og sjæl.

Kristendommen videreførte det syn på sjælen og på livet efter døden, som fandtes i den hellenistiske jødedom på Jesu tid (se fx Mark. 12,18-27). Sjælens udødelighed er stadig en del af den katolske kirkes officielle lære. I perioder, især i oplysningstiden, har også protestantisk teologi og filosofi hævdet sjælens udødelighed.

Immanuel Kant mente således, at da ingen kan opfylde moralloven i dette liv, er det nødvendigt at postulere en udødelig sjæl. Også hos en række filosoffer og teologer i romantikken spiller sjælens udødelighed en rolle, ofte forbundet med forestillingen om reinkarnation.

Nyere protestantisk teologi afviser som regel at beskæftige sig med sjælens udødelighed eller tilkender højst tanken en symbolsk betydning; til gengæld betones de eskatologiske forestillinger om kødets opstandelse og det evige liv. Se også frelse, forløsning og forsoning.

I indisk religion og filosofi er forestillingen om udødelighed kædet sammen med opfattelsen af tilværelsen som et hjul af bestandige genfødsler, samsara, som det gælder om at befri sig fra. I hinduismen kaldes befrielsen for moksha, i buddhismen for nirvana; denne evighedstilstand lader sig kun beskrive i form af paradoksale omskrivninger.

Se også reinkarnation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig