tæger

Tæger har meget forskellig struktur og levevis. De mindste arter er kun nogle få mm store, mens de 9-11 cm lange kæmpevandrøvere (Belostomatidae) er de største vandinsekter, der findes. Kroppens, følehornenes og benenes struktur afspejler levevisen. Vandtæger som bugsvømmere, rygsvømmere og vandrøvere har en bådformet krop, korte følehorn og brede ben med hårbræmmer, mens skorpiontægen (Nepa cinerea) har et langt ånderør på bagkroppens spids. Skøjteløbernes lange, tynde ben er velegnede til bevægelse på vandoverfladen. Barktæger (Aradidae) er med deres flade krop tilpasset et liv under træernes bark.

De omfatter både rovdyr, blodsugere og plantesugere. Til de blodsugere tæger hører bl.a. væggelus (Cimex lectularius) samt rovtægerne af underfamilien Triatominae, som kan overføre den frygtede, sovesygelignende Chagas sygdom i tropisk Sydamerika. Enkelte plantesugende tæger er alvorlige skadedyr på afgrøder som hvede, kakao og bomuld. Til gengæld gør mange tæger nytte ved at udsuge skadevoldende insekter, og nogle bladlustæger anvendes i biologisk bekæmpelse.

Tæger lægger æg enten overfladisk på blade o.l. eller borer dem ind i plantestængler. Enkelte arter har yngelpleje, fx den i Danmark forekommende birketæge (Elasmucha grisea). Larvestadierne kaldes nymfer og gennemgår normalt fem hudskifter, før de er voksne og kønsmodne. De fleste tæger har vinger, men flyver sjældent. Hos mange voksne tæger er vingerne dog reduceret, permanent som hos væggelus eller hos et flertal af individer i en population.

Et af tægernes vigtigste forsvarsmidler er det ildelugtende og ildesmagende sekret, som både voksne og nymfer afgiver, og som har givet nogle bredtæger tilnavnet stinktæger.

I Danmark lever knap 500 arter af tæger med blomstertæger (Miridae), bredtæger (Pentatomidae) og frøtæger (Lygaeidae) som de mest artsrige familier. Til frøtægerne hører bl.a. den røde soldatertæge (Lygaeus equestris), som er et karakterdyr for Bornholm. I ferskvand er bugsvømmere, rygsvømmere og skøjteløbere nogle af de mest karakteristiske insekter. I huse findes væggelus og skarntæge (Reduvius personatus). Hyppigst er dog de plantesugende landtæger, som ofte er knyttet til bestemte plantearter med brændenælde og egetræer som nogle af de mest populære.

Tæger kan i landbrugsafgrøder optræde som skadedyr i bederoer og kartofler. I bederoer suger arterne Lygus rugulipennis og Calocoris norvegicus i bladspidsen og på bladribberne, hvilket medfører krusninger og deformiteter, ligesom bladspidsen bliver gul, og bladribberne revner. I kartofler optræder bl.a. Lygocoris pabulinus. Angreb medfører deforme og hullede blade, som senere delvis visner.

• næbmunde