Tåge er det meteorologisk udtryk for vejrforhold, hvor sigtbarheden er under 1000 m, uden at der falder nedbør. Er sigtbarheden mellem 1000 m og 10 km, kaldes det tågedis eller blot dis.
Tåge findes i flere former.
Strålingståge dannes, når himlen om natten er klar, og der dermed er stor udstråling fra jordoverfladen. Luften kan da ved kontakt med den kolde jord afkøles til dugpunktet. Strålingstågen er ikke særlig tyk og ligger ofte i banker.
Advektionståge dannes, når varm og fugtig luft bevæger sig hen over en kold jordoverflade. Denne tågetype er sædvanligvis tykkere og mere udbredt. Den ses især om foråret, når en varmfront har passeret.
Tåge ses også som fronttåge i svage frontområder eller som sørøg over havet, når lufttrykket er højt, og meget kold luft driver ud over relativt varmt vand.
Rimtåge består af underafkølede meget små vanddråber, som kan holde sig flydende til -25º. Ved berøring fryser de øjeblikkeligt (se rim).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.