tyrkiske sprog

Tyrkiske sprog breder sig over et vældigt område fra Litauen og Polen i NV og Cypern i SV til det nordøstlige Sibiriens tyndt befolkede egne, hvor der bl.a. tales jakutisk. De tyrkiske sprogs store spredning skyldes især folkevandringer udløst af mongolernes erobringstogter i 1200-1400-t., da tyrkisktalende nomader blev fordrevet fra deres hjemstavn i Centralasien.

.

Tyrkiske sprog, turko-tatariske sprog, sprogfamilie med ca. 30 sprog; henregnes oftest til den altaiske sprogæt sammen med mongolske og tungusiske sprog samt måske koreansk. De tyrkiske sprog tales af knap 150 mio. i et bredt bælte fra Østsibirien over Centralasien og Iran til Balkanområdet; hertil kommer det næsten uddøde sprog karaimsk i Litauen og Polen.

Historie

.

Det antages, at det tyrkiske ursprog har sit oprindelsessted i det vestlige og centrale Sibirien og området syd herfor. De tyrkiske sprogs historie opdeles i fire perioder:

Ældre tyrkiske sprog (ca. 700-1200). De tidligste kilder er fra 700-t. og stammer fra Orkhondalen ved floden Jenisej i det nuværende Mongoliet. De var skrevet med runer på steler, som det i 1896 lykkedes den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen at tyde.

Middeltyrkiske sprog (ca. 1200-1500). I denne periode udbredtes de tyrkiske sprog af osmannerne. Dokumenter fra perioden udviser begyndende sproglig variation med elementer fra forskellige tyrkiske sprog, men har stadig mange fællestræk. Middeltyrkiske sprog er bl.a. volgabulgarsk, oldkiptjakisk, tjagataisk og oldosmannisk.

Nyere tyrkiske sprog (ca. 1500-1800). Mongolernes tidligere erobringer medførte en opløsning af gamle sproggrænser, og nye grupper opstod, bl.a. middel- og senosmannisk, aserbajdsjansk samt volgatyrkisk. Inddelingen er stort set uændret siden da.

Moderne tyrkiske sprog (ca. 1900- ). Mange af de tyrkiske sprog har først fået skriftsprog i begyndelsen af 1900-t. Frem til 1991 skrev flest med det kyrilliske alfabet, tyrkisk dog med det latinske, uygurisk og khalajisk med det arabiske alfabet og kirgisisk med kinesisk skrift. Efter Sovjetunionens opløsning er flere sprog overgået til det latinske alfabet, fx aserbajdsjansk (1991), turkmensk (1993) og usbekisk (1993).

De ældste tyrkiske tekster er de oldoghuziske indskrifter fra 719-735 e.Kr. på de såkaldte Orkhonsteler, fem 1,90-3,75 m høje monolitter, rejst ca. 47 n.br., 102 ø.lgd., nær Jenisej-flodens løb i Mongoliet; stedet anses i dag for de tyrkiske folks urhjemstavn. Stelerne, som kendes fra europæiske rejseberetninger fra første halvdel af 1700-t., blev tydet af den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen i 1893. Runealfabetet, som blev brugt i senere tekster fra Østturkestan og Mongoliet, repræsenterer et overgangsstadium fra et syllabisk til et fonetisk alfabet. Alfabetets 38-40 tegn stammer fra aramæisk, men har tillægstegn for vokaler.

Denne indskrift, gengivet efter Atlas der Alterthümer der Mongolei (1899), er fra Tonyukukmonumentet, fundet 48 n.br. 107 ø.lgd. nær Bain Čokto langs Tola-flodens øvre løb i Mongoliet. Stelen er rejst 720 e.Kr. for den tyrkiske statsmand og hærfører Tonyukuk, som beretter om de to første tyrkiske khaner. Indskriften, der læses fra højre mod venstre, oppefra og ned, og markerer tekstens begyndelse med en pilfigur, er formentlig indhugget, før stelen er rejst. Den viste tekst findes på stelens vestside og fortsætter på syd-, øst- og nordsiden. Her er de første 4½ linje af indskriften translittereret og oversat.

Translitteration:

linje 1:

Bilgä Tońuquq bän özüm Tabγač iliŋä qïllintim. Türk bodun Tabγačqa körür ärti.

linje 2:

Türk bodun qanīn bulmayin tabγačda adrïltï, qanlantï. Qanīn qodup Tabγačqa yana ičikdi. Täŋri anča temis ärinč: qan bertim;

linje 3:

qanïŋin qodup ičikdiŋ. Ičikdük üčün täŋri ölütmis ärinč. Türk bodun ölti, alqïntï, yoq boltï. Türk sir bodun yerintä

linje 4:

bod qalmadï. Ïda tašda qalmisī qubranïp yeti yüz boltï. Ekī ülügī atlïγ ärti, bir ülügi yadaγ ärti. Yeti yüz kisīg

linje 5:

uduzuγma uluγī šad ärti. Yaγ(γ)ïl tidi. Yaγmisī bän ärtim, Bilgä Tońuquq.

Oversættelse:

linje 1:

Jeg selv, Bilgä Tonyukuk, er født i Kina. Det tyrkiske folk var (dengang) underkastet Kina.

linje 2:

Uden at have fundet sin khan skiltes det tyrkiske folk fra det kinesiske og fik en khan. De forkastede (dog snart) deres khan og underkastede sig igen Kina. Himlen måtte da have talt som følger: "Jeg gav jer en khan;"

linje 3:

"men I forkastede ham og lod jer atter underkaste." Som straf for dette lod Himlen dem dræbe. Det tyrkiske folk blev dræbt, ødelagt og tilintetgjort. I det tyrkiske sir-folks land

linje 4:

var der ikke længere nogen gruppe mennesker tilbage. De, som var tilbage i skove og vildnis, samlede sig, og deres tal var syvhundrede. To (tredje-)dele var til hest, en (tredje-)del var til fods. Den som anførte de syvhundrede,

linje 5:

var en stor šad. "Følg mig", sagde han. Jeg, Bilgä Tonyukuk, fulgte ham.

Lydforhold

Et vigtigt fællestræk for alle tyrkiske sprog er vokalharmoni; se tyrkisk. Karakteristisk er desuden den enkle stavelsesstruktur, der ikke tillader tre konsonanter eller flere i stavelsesinitial stilling. I alle tyrkiske sprog, især østtyrkiske sprog som jakutisk og tuvinsk, ses en tendens til betoning af ords sidste stavelse.

Grammatik

De tyrkiske sprog er agglutinerende med hyppig brug af bøjningsendelser og suffikser, mens præ- og infikser forekommer sjældent. I de fleste sprog er der 5-7 kasus; køn kendes ikke. Sprogene er typiske SOV-sprog, dvs. med ledstillingsrækkefølgen subjekt—objekt—verbum.

Ordforråd

Sprogene er leksikalsk meget nært beslægtede; fx er talordene 1-10 indbyrdes forståelige på alle tyrkiske sprog. De ældste kilder udviser mange arabiske, persiske og kinesiske låneord, fx aserbajdsjansk hamam 'bad' af arab. hamam, tyrk. şeker 'sukker' af pers. šekar og kasakh. tjaj 'te' af kin. tcha. Senere perioder har bragt et mongolsk islæt, fx jakutisk ulaang 'rød' af mongolsk ulaan, jf. navnet på Mongoliets hovedstad Ulan Bator 'den røde helt'. I 1900-t. var den russiske indflydelse stærk indtil 1990, jf. vestkiptjakisk oros 'russer' af russ. russkij.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig