tvungen voldgift

Tvungen voldgift, indgreb i overenskomstfornyelsen, hvor Folketinget ved lov bemyndiger en voldgift (en eller flere neutrale opmænd) til at beslutte, hvordan de nye overenskomster skal se ud.

I Danmark har arbejdsmarkedets parter traditionelt modsat sig etableringen af en permanent tvungen voldgiftsinstans som en generel mekanisme til løsning af konflikter i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Imidlertid har Folketinget i en række tilfælde grebet til tvungen voldgift for at undgå arbejdskonflikt eller for at standse en igangværende konflikt, bl.a. i 1995 for sygeplejersker og hospitalslaboranter. Se voldgift.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig