Tvangsruter, ruter til vejtransport i tættere bebyggede områder af farligt gods, fx brandfarlige, giftige eller eksplosionsfarlige stoffer. Reglerne om tvangsruter er indført ved en international konvention (ADR-konventionen).

I Danmark fastsættes ruten af en politimester, og alle tvangsruter offentliggøres lokalt. Rigspolitichefen fastlægger de overordnede retningslinjer for tvangsruter; ved transport af radioaktive stoffer fastsættes ruten af rigspolitichefen efter samråd med Statens Institut for Strålebeskyttelse. Uden for byer og tættere bebyggede områder er der som hovedregel ingen transportrestriktioner.

Kørsel uden for tvangsruten skal ske med forudgående tilladelse fra politiet i den politikreds, hvor ruten forlades. Tilladelse gives, efter at politiet har indhentet en udtalelse fra det lokale redningsberedskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig