tv (Tv-genrer - Tv-show)

Tv (Tv-genrer - Tv-show), Tv-show er en særlig genre inden for tv-underholdning, som også kan have journalistiske elementer. Et tv-show har en eller flere værter i centrum, og omkring disse veksler gæster og optræden i studiet. Værter i tv-shows bliver ofte meget populære tv-figurer, fx Otto Leisner i Danmark og Oprah Winfrey i USA. Vægten kan lægges på interview, optræden, konkurrencer og musik eller en blanding af disse elementer. Tv-shows har en række undergenrer, fx varieté-shows, som er præget af optræden, tv-revyer, tv-satire og talkshows. Quiz- eller game-shows er konkurrencer på viden eller færdigheder. I nyere tv-kultur har der været en tendens til at skabe blandingsformer af de forskellige typer, fx DR's Lørdagskanalen (1982-87) og TV 2's Eleva2ren (1988-96).

Læs videre om tv-reklamer, læs om andre tv-genrer eller læs om tv generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig