Tv (Tv-genrer - Tv-film), Tv-film er produceret med henblik på at blive vist i tv i modsætning til biograffilm. I tv's første tid dominerede tv-drama sendt direkte, og senere kom tv-drama optaget på videobånd til. Fra midten af 1960'erne blev tv-film og filmisk æstetik i tv-spillene dominerende; det førte til en realistisk bølge i amerikansk og europæisk tv. I USA skabte man i 1964 egentlige "Movie-for-Television", dvs. film i biograflængde beregnet til tv. Den første var NBC's See How They Run (1964) og med ABC's Movie of the Week fra 1969 fik alle store networks en fast ugentlig tv-film. I Danmark har filminstruktører som Palle Kjærulff-Schmidt, Ole Roos, Bille August og Ole Bornedal påvirket tv-dramatikken i filmisk retning. Efterhånden som mulighederne for elektronisk redigering er blevet udviklet og avanceret, er forskellen mellem tv og film mindre tydelig. De mange biograffilm, der vises på tv, har desuden reduceret behovet for særlige tv-film.

Læs videre om tv-shows, læs om andre tv-genrer eller læs om tv generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig