tv

.

Tv -signalets mulige veje fra programleverandøren til abonnentens tv-modtager.

.
.

Tv, fjernsyn, television, telekommunikationssystem til overførsel af levende billeder og lyd.

Faktaboks

etymologi:
tv kommer af engelsk TV, forkortelse for television, af tele- og lat. visio 'syn', gen. visionis, jf. vision.

I flere europæiske lande forsøgte man i begyndelsen af 1900-t. at udvikle et system, der kunne overføre levende billeder baseret på mekanisk billedscanning.

Det lykkedes i midten af 1920'erne den skotske radioingeniør John L. Baird at overføre genkendelige billeder med et system, der anvendte den af Paul Nipkow opfundne roterende Nipkow-skive, med hvilken billeder aflæses gennem en spiral af huller. Systemet blev fra 1929 anvendt til prøveudsendelser i både England og Tyskland.

Billedkvaliteten blev dog aldrig tilfredsstillende, og den videre udvikling koncentreredes om elektronisk skandering i vandrette linjer i billedet, en teknik, som var udviklet af bl.a. den russiskfødte amerikanske ingeniør Vladimir K. Zworykin. Den 2.11.1936 påbegyndte BBC de første regelmæssige udsendelser med et system med 405 linjer pr. billede.

2. Verdenskrig satte udviklingen i stå, men efter at International Telecommunications Union (ITU) i 1947 allokerede VHF-bånd I (41-68 MHz) til tv, indledtes etablering af landsdækkende sendernet i de fleste europæiske lande samtidig med opbygning af en industri til fremstilling af optage- og modtageudstyr.

I Danmark blev den første senderstation (i Gladsaxe) indviet i maj 1955, og Danmark indførte sammen med en række andre lande et system med 625 linjer pr. billede. Danmarks Radio (dengang Statsradiofonien) havde gennemført forsøgsudsendelser fra Radiohuset i København fra 1. juni 1949, og efter etablering af en 30 m antennemast på taget i 1952 kunne tv modtages i hele Storkøbenhavn.

De fleste europæiske lande etablerede offentlige tv-kanaler med tilknytning til de eksisterende radiofonier; de blev finansieret enten via licensbetaling eller direkte med statsmidler. I de større lande kom dog hurtigt yderligere en eller flere reklamefinansierede kanaler til.

Det tunge tekniske udstyr nødvendiggjorde i begyndelsen, at programproduktionen skulle foregå i tv-studier, mens on location-optagelser var filmede og blev omsat til tv-systemet via en tv-filmscanner. Senere kom såkaldte OB-enheder (Outside Broadcasting), der benyttede transportable elektroniske kameraer og videooptagere (se ampex). Dermed blev bl.a. sportstransmissioner, koncerter og teaterforestillinger populære dele af programfladen, og europæisk udveksling af programmer via radiokæder (Eurovision) blev almindelig praksis.

I slutningen af 1960'erne kom de første interkontinentale transmissioner via satellit. Farve-tv introduceredes i de fleste europæiske lande i slutningen af 1960'erne. Man valgte hertil et tv-system, som var kompatibelt med det eksisterende sort/hvide, således at sort/hvid-modtagere kunne gengive farveudsendelser uden farver.

Siden er udviklingen gået hastigt med masseproduktion af tv-modtagere baseret på halvlederteknik, fremkomsten af små, billige videobåndoptagere til brug i hjemmet, udbygning af tv-kabel-anlæg som supplement til de jordbaserede sendere og fra 1980'erne udnyttelse af satellitter og parabolantenner.

I 1990'erne påbegyndtes overgangen til digitale sendesystemer (DVB). De vil sikre en mere økonomisk udnyttelse af frekvensresurserne, muliggøre sammenkobling med bl.a. Internettet og føre til et endnu større antal af programudbydere og nye former for programvirksomhed. Se også telekommunikation.

Den 1. November 2010 ophørte det hidtidige analoge tv-signal til antenner i Danmark. Modtager man fortsat tv via antenne, skal man således have en digital omforner eller et nyere tv-apparat med indbygget digital modtager.

Læs videre om tv-selskaber.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig