Tusindgylden
Strandtusindgylden (Centaurium littorale) vokser hovedsagelig langs kysterne, men kan også findes inde i landet. Den blomstrer i juli-oktober.

Tusindgylden er en slægt af en- eller toårige urter i ensianfamilien. Der kendes ca. 25 arter, som er udbredt på den nordlige halvkugle samt i Sydamerika og Australien.

Faktaboks

Også kendt som

Centaurium

De har ofte grundstillet bladroset og femtallige blomster, samlet i kvastformede stande. Blomsterne har oftest rosenrød, fladkravet krone og snoede støvknapper; de er kun åbne i solskin.

Tusindgylden i Danmark

I Danmark findes tre arter af tusindgylden: marktusindgylden (Centaurium erythraea), strandtusindgylden (C. littorale) og liden tusindgylden (C. pulchellum).

Strandtusindgylden og liden tusindgylden vokser især på strandenge, mens voksestedet for marktusindgylden er overdrev og skrænter. Marktusindgylden er en gammel lægeplante, der har været anvendt mod febersygdomme og fordøjelsesbesvær.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig