Turnering, oprindelig opvisningskampe mellem to ridende mænd eller grupper af mænd, udbredt fra slutningen af 1000-t. Turneringer skulle træne og rekruttere omrejsende unge mænd af stormandsfamilier til krig; vinderne fik normalt taberens udrustning foruden stor prestige. Turneringer var blodige og blev fra 1130 søgt forbudt, men forgæves. I senmiddelalderen blev de ofte mere regulerede, spidse lanser blev stumpe, og særlige turneringspladser blev oprettet (se også ridderspil).

Faktaboks

Etymologi
Ordet er en afledning af oldfransk tourneier 'turnere, forpostfægte', svarende til middelalderlatin torneare og beslægtet med fransk tourner 'dreje, vende'

I nyere tid kan turnering bruges som generel betegnelse for en konkurrence inden for sport e.l.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig