Turkmenske tæpper, håndknyttede tæpper og andre tekstiler fra Turkmenistan og de omgivende lande. De turkmenske stammer salor, saryk, tekke, jomud, chodor, ersari, beshir, kizil ayak, arabatji mfl. levede oprindelig som nomader og havde hver deres karakteristiske teknik, mønstre og farveholdning i deres tæpper (se de enkelte artikler om stammerne).
Tilskrivningen af tæpperne, der kendes fra slutningen af 1700-t., til de enkelte stammer hviler dog ikke på noget sikkert grundlag. Fællestræk er anvendelsen af uld til både grundvæv og luv. Farveholdningen er præget af rødt i alle nuancer, mens de geometriske mønstre ofte viser de mangekantede figurer, güller, i gentagne rækker. Fem güller, som er karakteristiske for de vigtigste turkmenske stammer, indgår i Turkmenistans flag.
Foruden større og mindre gulvtæpper (khali) har turkmenerne fremstillet store og små opbevaringssække (tjoval og torba) og teltdørsforhæng (ennessi), der har fundet anvendelse som tæpper i Vesten; ligesom saddeltasker og mindre poser, pyntedækkener til kameler (asmalyk) og heste samt døromhæng (kapunuk) og lange teltbånd er de blevet eftertragtede samlerobjekter.
Efter den russiske erobring af Turkmenistan blev eksporten af tæpper — ofte under ét betegnet bukharatæpper — sat i system. I den senere masseproduktion er den kunstneriske kvalitet, der præger mange gamle tekstiler, gået tabt.
I 1994 åbnede i hovedstaden Asjkhabad et museum for turkmenske tæpper; foruden en stor samling af ældre tæpper og tekstiler rummer museet flere af verdens største håndknyttede tæpper i størrelser på mere end 300 m2.
Se også afghantæpper.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.