Turbokompressor, hurtigløbende luftkompressor drevet af en turbine. Turbokompressoren kan levere store luftmængder med en begrænset trykstigning. Den benyttes i turboladere, i mange udgaver af flymotorer som jetmotor og turbopropelmotor samt i gasturbinedrevne skibe, typisk krigsskibe og luftpude-, hydrofoil- eller katamaranfartøjer. Turbokompressoren øger motorens effekt og virkningsgrad væsentligt ved at tilføre forbrændingskammeret en større luftmasse end ved direkte luftindsugning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.