En tuegrav er en forhistorisk gravtype, hvor graven er dækket af en lille, lav høj. Tuegrave stammer især fra første halvdel af førromersk jernalder og findes på større gravpladser i Vestjylland og Nordtyskland. Centralt under højen findes en urnegrav med sparsomt gravgods. Højene er omgivet af en ringgrøft, og højkanten kan være markeret med sten eller træstolper.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig