Tudseleguaner er en slægt af små, tornede øgler, som er udbredt fra det sydlige Canada til Guatemala. De tilhører familien Phrynosomatidae, som de bl.a. deler med tornleguanerne (Sceloporus spp.). Der kendes 21 arter.
Phrynosoma
Det er ret små øgler med en kropslængde på 5-10 cm; den største art, Phrynosoma asio, kan dog nå en kropslængde på mere end 15 cm. Halen er kort til meget kort, og hos enkelte arter som P. braconnieri, P. sherbrookei og P. taurus er den nærmest bare en stump. Kroppen er flad og mere eller mindre oval. Den kan flades meget ud, så den næsten bliver cirkelrund. På kroppen og især langs kropssiderne er der ofte tornede skæl, som hos nogle arter er store og spidse. Hovedet er højt og kraftigt, som regel med lave torne over øjnene og en række af store, veludviklede torne i nakken. Tornenes størrelse varierer meget fra art til art. Farven veksler fra lyst gulbrun eller gråbrun til mørkebrun med forskellige mørkere og lysere tegninger.
Visse tudseleguaner, her Phrynosoma solare, kan bløde ud af øjnene for at afskrække rovdyr.
Tudseleguaner lever i tørre områder som ørkener, halvørkener og tørre stepper og skove. Føden består næsten udelukkende af myrer.
Flere arter af tudseleguaner har en usædvanlig forsvarsmekanisme, hvor de kan bløde ud af øjnene; ofte ligefrem sprøjte blod fra øjnene. I hvert fald rovdyr fra hundefamilien lader til at finde blodet ildesmagende.
Omkring halvdelen af de kendte arter af tudseleguaner lægger æg, mens resten føder levende unger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.