Trykprøvning, prøvningsmetode, der anvendes som kontroltest, inden en ny trykbeholder eller kedel må tages i brug. Den belastes med et indre overtryk på normalt 1,3 gange største tilladte arbejdstryk. Trykprøver udføres normalt med vand- eller oliefyldt beholder, idet en luftfyldt beholder ved brud ville udløse en eksplosionslignende energiudladning. Ved tykvæggede beholdere udføres trykprøven ofte ved forhøjet temperatur, 80-200 °C, for at mindske risikoen for sprødbrud. Trykprøvning betragtes i dag som et led i fremstillingen, idet der ved metoden ændres afgørende ved egenspændingerne i beholderen; dels vil store trækegenspændinger fra fx svejsning blive reduceret væsentligt, dels vil der omkring studse og understøtninger blive induceret nye egenspændinger, der er modsatrettet de spændinger, der opstår under driften.