Trykluft, komprimeret luft, som kan anvendes til fleksibel overførsel af kraft og energi til drift af fx trykluftværktøjer og maskiner. Trykluft fremføres i et lukket rør- og slangesystem. Arbejdstrykket, som genereres af en kompressor (trykluftpumpe), er normalt 6-10 bar; ved højtryksanvendelser dog ca. 20 bar. Den første mekaniske kompressor til generering af trykluft blev bygget i 1776 og var drevet af en dampmaskine.

Trykluft anvendes til simpel automatisering i industrier, hvor de enkelte applikationssystemer kun har behov for et mindre effektforbrug (0,4-20 kW). Se også pneumatik og luftgevær.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig