Trykfarver, tidl. tryksværte, farver til trykning oprindelig på et underlag af papir eller tekstil, men senere også på plast, metal og glas. Konsistensen af trykfarver går fra tyktflydende pasta (offsetfarver) til tyndtflydende dybtryksfarver. Til fotokopiering (xerografi, se kopimaskine) og i laserprintere bruges pulverformig toner.
Som farvestof bruges enten uopløst pigment som fx kønrøg eller opløste farvestoffer. Derudover indeholder trykfarver oftest bindemiddel, fx linolie eller alkyd, opløsningsmiddel, fx mineralolie, samt additiver til regulering af bl.a. farvens tørre- og flydeegenskaber. Sammensætningen af trykfarver varierer meget og afpasses nøje til underlagets kvalitet og trykkemetoden; fx bruges særlige bindemidler ved trykning på overflader, der ikke absorberer farven.
Trykfarver tørrer på forskellig vis: ved indsugning (fx avistryk), ved udfældning (fx vandige flexotrykfarver) og ved fordampning af opløsningsmidlet. Den mest almindelige hærdeproces er oxidationshærdning, men bestråling med ultraviolet lys (UV) eller evt. med elektroner benyttes også. De UV-hærdende trykfarver er ved at vinde indpas, da de tørrer hurtigt og indeholder langt mindre mængder af organiske opløsningsmidler end konventionelle trykfarver. Se også trykketeknikker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.