tryk (i fysik)

Hydrostatisk tryk er trykket i en væske i hvile; heri kan der ikke optræde forskydningsspændinger, dvs. at kraften på en vilkårlig flade altid er vinkelret på fladen, hvilket medfører, at normalspændingen er ens i alle retninger. Spændingstilstanden i et punkt af en hvilende væske er således beskrevet ved et enkelt tal, nemlig trykket p.

Trykket i en væske i et tyngdefelt tiltager med dybden h under overfladen. Er væskens densitet ρ, tyngdeaccelerationen g, og trykket ved overfladen (fx atmosfærens tryk) p₀, bliver trykket i dybden h: p = p₀ + ρgh. Lignende forhold gør sig gældende for trykket i Jordens atmosfære (se hydrostatik).

Er en væske i bevægelse, behandles trykforholdene i hydrodynamik. Er væskens hastighed v, optræder der ifølge Bernoullis ligning et trykled, ¹/₂ρv², der kaldes det dynamiske tryk.

For gasser gælder der til forskel fra væsker, at de vil udbrede sig til at udfylde hele det tilgængelige volumen. Er dette eksempelvis begrænset til en beholder med volumen V, bliver gassens tryk bestemt af p = nRT/V, hvor n er antal mol i gassen, T dens absolutte temperatur, og R gaskonstanten; se tilstandsligning.

Statisk gastryk måles normalt med et manometer; det kan være et U-rørsmanometer, et piezometer (se piezoelektricitet), et pitotrør, et bourdon-rør (dvs. et fladtrykt rør lukket i den ene ende og krummet i en cirkelform, som "folder" sig ud ved trykstigning) eller en tryktransducer baseret på måling af elastisk deformation af en plade med pålimede følere (strain-gauge).

Dynamisk tryk og relative dynamiske trykamplituder måles normalt med tryktransducere. Se også vakuum.

Rækkevidden af tryk, der findes i naturen, er enorm. Fra et tryk på ca. 10⁵ Pa (1 atm) på Jordens overflade måles ved bunden af de dybeste oceaner et tryk på ca. 10⁸ Pa, og i nogle stjerner anslås trykket til at være 10²⁰ Pa.

Med moderne teknik som fx brug af diamanttrykceller kan man i laboratorier kunstigt frembringe tryk på over 4∙10¹¹ Pa, og med chokbølgeteknik kan man nå endnu højere tryk. Derved kan man studere de forandringer, der sker i materialer ved meget høje tryk såsom de processer, der inde i Jorden forårsager jordskælv og vulkanudbrud.

Den eksperimentelle udnyttelse af højtryk tog fart i 1908 i USA ved den amerikanske fysiker Percy Williams Bridgman, der modtog Nobelprisen i fysik i 1946. Ligeledes i begyndelsen af 1900-tallet begyndte udnyttelsen af høje tryk ved kemiske processer til fremstilling af ammoniak.

I 1956 lykkedes det General Electric Co. i USA at fremstille de første kunstige diamanter af grafit ved tryk omkring 6∙10⁹ Pa og temperaturer over 1500 °C. Konservering ved høje tryk har siden 1990'erne været et nyt anvendelsesområde inden for højtryksteknikken, der kan bruges som alternativ til konservering ved temperaturbehandling. Det anvendes især i Japan.

• tryk (sprogvidenskabeligt begreb)
• tryk (typografisk begreb)
• lufttryk