Trotskisme er en politisk ideologi, der er opkaldt efter Lev Trotskij. I Sovjetunionen blev ordet i mange år brugt som et generelt politisk skældsord.

Et hovedpunkt i trotskismen er teorien om "den permanente revolution". Ifølge Trotskij var det afgørende at få den borgerlige revolution i Rusland til at glide direkte over i en rent proletarisk revolution og dernæst at få denne til at brede sig til udlandet. Han gik derfor imod Stalins doktrin om "socialisme i ét land".

I sit eksil udviklede Trotskij desuden en kritik af det stalinistiske system, som han mente var degenereret til et bureaukratisk terrorregime. I 1938 dannede han en ny, trotskistisk Fjerde Internationale som alternativ til den kommunistiske Tredje Internationale, Komintern; se internationaler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig